Søg på:      

Opskrifter

Keema

Af Aysha Rosendahl og Maria Meldgaard, Foto: Jacob Carlsen - 1. december 2007

Hakkekød på pakistansk

Til 4 personer

500 g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
5 peberkorn
4 nelliker
1 lille kanelstang
1 tsk spidskommen
½ tsk gurkemeje
½ tsk chilipulver
2 spsk stødt koriander
2-3 tomater fra dåse (ikke saften)
400 g kartofler
Salt
3 dl basmatiris

Salat:
12 cm agurk
6 blommetomater
6 radiser
Limesaft
1 ½ dl græsk yoghurt


Tag kødet ud af køleskabet.
Skær løg i tynde både.
Skær hvidløg og ingefær i mindre stykker, og knus i morter til en pasta.
Svits løget godt i gryden i to skefulde olie.
Når løgene er godt gyldne, kommes hvidløg og ingefær i.
Svits indtil gyldent.
Tilføj evt. en anelse vand.
Tilføj krydderier, og lad dem ristes godt.
Kom tomater i, svits godt.
Kom kødet i, svits godt.
Lad simre under låg, imens du ordner kartofler.
Skræl kartoflerne, og skær dem i ca. 2 cm store stykker.
Sæt risene over efter anvisning på emballagen.
Kom kartofler i gryden, og lad dem simre møre i cirka 15 minutter under låg.
Smag retten til med salt.
Skær grøntsager i mindre stykker.
Vend med limesaft og lidt salt og peber.
Server keemaen med en klat græsk yoghurt, salat og ris.

Vær opdateret med Samvirke

Vi producerer hele tiden nye artikler, nye blogindlæg, nye guides til dig.

Samvirkes nyhedsbrev